Bogens handlingsforløb (1)

Modeller du kan bruge til at konstruere din bog er opbygget efter samme princip, at holde læseren interesseret. Uden at gå i dybden med hvordan og hvorfor, vil jeg blot nævne, at undersøgelser viser at menneskets hjerne har brug for at blive stimuleret på forskellige måder for at fastholde interessen og engagementet.

Berettermodellen, Heltens Rejse, tre-akts modellen, fem-aks modellen er alle skabeloner til at formidle begivenhedernes gang og vigtigst af alt fastholde læseren.

Jeg vil bruge Joseph Campells model Heltens Rejse, i min videre gennemgang af bogens handlingsforløb, idet den kan bruges i alle genre, og for mig, giver overblik.

Handlingsforløbet er begrebet af

• hvordan begivenhederne skal forløbe. 

• indikerer hvor i din historie vendepunkter (plotpunkter) skal falde.  

• hvilke kapitler dine plotpunkter skal falde i.

• systematisk oversigtelighed.

• giver en klar; start, midte og slutning. 

Hvorfor bruger man plotpunkter?

Et plotpunkt er specifikke steder i din roman hvor historien tager en ny og vigtig retning for din hovedperson. Plotpunkter der falder rigtigt hjælper med at holde læseren fanget.

Se på billedet nedenfor.  

Dette er skabelonen Heltens Rejse.

Forestil dig at det er et ur, hvor din historie begynder klokken 12 med et anslag. Følg uret rundt mod højre; her ser du hvornår dine plotpunkter skal falde.

For at visualisere dette endnu tydligere forestiller vi os en bog med 20 kapitler.

Første vendepunkt falder 25 % inde i historien, altså i kapitel 5.

Point of no return falder 50% inde i bogen, dermed i kapitel 10,

Andet vendepunkt 75 % inde i bogen, kapitel 15.

Men lad os starte fra begyndelsen ... 

• Bøger er alle bygget op efter et specifikt handlingsforløb.

• Der må være konflikter.

• Hovedpersonen må have et mål.

Handlinsforløb:

Anslaget er din åbningsscene og skal være en appetitvækker for din læser. I anslaget er din hovedpersons (protagonists) verden normal. Der skal belyses et tema og en konflikt og læserens nysgerrighed skal vækkes. Der skal ske noget uventet eller lægges op til at noget kommer til at ske. 

Præsentation. Frem til klokken tre bliver miljøet og hovedpersonen introduceret (eller vigtige personer) og eventuelle bi-personer. Det er også i dette forløb at din hovedperson bliver udsat for en uventet udefra kommende handling, der ødelægger hans eller hendes normale verden. 

Første vendepunkt. Klokken tre er første vendepunkt for din hovedperson. Din hovedperson bliver tvunget ud af sin normal verden grundet en udefra kommende handling. 

Uddybning. Vi lærer hovedpersonen bedre at kende og får en dybere forbindelse til miljøet og konflikten. Moteren i handlingen bliver mere tydelig, motivation er stærk og læseren forstår hvad der driver hovedpersonen.  

Point of no return. Halsvejs (klokken 6) Hovedpersonen er nu kommet så langt i konflikten at der er ingen vej tilbage. Der er indre eller ydre kriser. Hovedpersonen må fortsætte og bliver tvunget til at handle. Efter point of no return er verden forandret og har du haft to historier kørende er det nu de skal flettes sammen. 

Spændingen stiger. Flere problemer opstår og flere tråde bliver lagt ud til læseren. Hovedpersonen møder massiv modstand både fysisk og psykisk. I de næste kapitler frem til klimaks at du kan eventuelt bruge tidsfristen for at øge spændingen. 

Andet vendepunkt. Din hovedperson er ved at opgive, hun tvivler så meget på sig selv at det er mest sandsynligt at kampen er tabt. Men en udefra kommende hændelse gør at din hovedperson får et lille gnist af håb.

Klimaks. Konflikten kulminerer og der kommer en løsning, men din hovedperson har ofret noget værdigfult. Hemmeligheder bliver afsløret. 

Udtoningskapitel. Motoren slukker og spændingen er udløst, men der er stadig tråde der skal redes ud. Din hovedperson vender tilbage til en ny slags normal verden. 

Afslutning. Dette kapitel er det allersidste strukturelle element i din roman og kan være alt fra et par afsnit til et par tusinde ord langt.

Held og lykke.