top of page

Er dit kapitel spændende nok?

Opdateret: 16. feb.



Opnår du at skrive en tekst, der får læseren til at læse hurtigere har du skrevet spænding på højt niveu. Dette kaldes at sætte en krog i læseren.


Men hvordan skriver man spændende, hvis ens bog ikke handler om action med hæsblæsende biljagter og kriminalsager, der skal løses?


At sætte en krog i læseren betyder at gøre din læser nysgerrig, det opnår du ved at skrive en uforudsigelig (konfliktfyldt) handling som læseren kan relatere til. Tilhørsforhold gør det personligt, og kan du til og med smide et overraskelsesmoment med ind i teksten, har du opnået målet.


De fleste mennesker hader konflikter — men i bogens verden — jo flere jo bedre (så længe de er relevante til historien) Konflikter er en grundlæggende del af et menneskets liv, og bliver løst på et utal af forskellige måder, efter evner og ressourcer. Netop fordi vi forstår det følelsesmæssige i en konflikt, bliver vi nysgerrige.


Vi kender alle til føle os overset, alene, forelsket, bange m.m. 


Hvordan klarer hovedpersonen det? Overlever han bruddet med sin kæreste? Når han at begrave naboens hund inden forældrene kommer hjem etc etc. (Tidsfrist skaber også spænding.)  


Som læsere må vi se os selv, eller aspekter af vores eget liv afspejle sig i fortællingen for at blive engageret.  


Husker du filmen ET, om drengen Elliot? 

Den film handler om en dreng og et rumvæsen. En oplevelse som de færreste børn (og voksne) nok ikke kan relatere til, men hvorfor blev den film så populær? 

Fordi filmen relaterer til venskab, at have hemmeligheder, at ville hjælpe sin bedste ven - og at miste noget man holder af. Der er konflikter om forældre, om selvværd og om at føle sig anderledes og udenfor. Det er alle temaer vi kan relatere til, unge som ældre, derfor blev filmen en succes.  


Følelsesmæssigt engagement er den type konflikt der fremkalder stærke følelser som spænding, begejstring og empati. Som læser hepper vi med fra sidelinjen, bliver følelsesmæssigt involveret i resultatet af konflikten.


Er du nået til redigeringprocessen så prøv at se på de kapitler, hvor du har inviteret din læser med ind i en følelsesmæssigt handling. Disse scener virker mere levende, ikk? - mere interessante, som bliver du suget med ind i teksten? Følelsesmæssigt engagement fanger læseren, fordi vi føler med personen -- vi er til stede i teksten.


Læs nedenstående tekst igennem og mærk efter, hvornår der sker en ændring i din indlevelse.


Tekst fra Drageløberen af Khaled Hosseini:

På første sal lå mit værelse, babas værelse og hans kontor, også kendt som ‘rygeværelset’, hvor der duftede stærkt af tobak og kanel. Baba og hans venner slog sig gerne ned deroppe i sorte læderstole efter at Ali havde serveret aftensmad. De stoppede deres piber – bortset fra at baba altid kaldte det at ‘fylde piben’ – og talte om deres tre yndlingsemner: politik, forretning og fodbold. En gang imellem spurgte jeg baba om jeg måtte sidde med, men så stillede baba sig i døråbningen. „Gå nu med dig,“ sagde han. „Det her er kun for voksne. Hvorfor går du ikke hen og læser en bog?“ Og så lukkede han døren, og jeg stod alene tilbage og spekulerede på hvorfor det altid kun var for voksne, hvad ham angik. 


Jeg kan selvfølgelig kun udtale mig om, hvordan jeg selv reagerer på teksten, men der sker en ændring i min læseoplevelse i den sidste del af teksten, fordi der bliver skabt en følelse i mig. (Jeg bliver føelesessmæssigt engageret.) 


Og det er sådan du skal gøre. 



Spændingstester

En elektriker bruger et apparat som kaldes voltmeter til at checke en spænding mellem to punkter, og det vil jeg, at du skal gøre nu på dit bog projekt, dog på en lidt anderledes måde. 


  • Læs din bog fra start til slut, og vurder dine kapitler kritisk.

  • Giv hvert kapitel et nummer fra et til seks, hvor seks er maksimum engagement. 

  • Fokuser på de kapitler som har en score på under 3.


Har du mange kapitler med en lav score, må du tilbage til tegnebrættet. Vær kreativ, hvordan kan du med det du allerede har skrevet skabe følelsesmæssigt engagement? Skal du have flere dialoger, ændre i rækkefølgen af sætninger? Have flere indre tanker eller handlinger der viser personens følelser? 


Arbejd dig op til en score på over 3 i alle dine kapitler.


Held og lykke.

Comments


bottom of page